Miljørådgivning

Selektiv nedrivning og miljøsanering

Hos Thranekær Rådgivende Ingeniører rådgiver vi om selektiv nedrivning og miljøsanering i alle projektets faser. Vi sikrer en proces, hvor miljø, arbejdsmiljø og myndighedskrav bliver håndteret korrekt fra de første undersøgelser til den afsluttende kontrol. 

Præcist udbudsmateriale er afgørende for en smidig nedrivningsproces. Derfor beskriver vi problematiske stoffer tydeligt i materialet, så entreprenører kan give realistiske og konkurrencedygtige saneringspriser. Vores miljørådgivere har solid erfaring fra byggepladser og sørger for, at arbejdsmiljøet tænkes ind i hele forløbet.

Efter en miljøsanering kontrollerer vi, at overflader og arbejdsområder er tilfredsstillende rengjort og dokumenteret, så de efterfølgende arbejder kan sættes i gang.

Miljøscreening og miljøfarlige stoffer
Forud for nedrivning og renovering screener vi bygningen for problematiske stoffer som asbest, PCB, klorparaffiner og tungmetaller. Miljøscreeningen fungerer som planlægningsværktøj og giver en risikovurdering af potentielle forekomster af miljøfarlige stoffer.

Den efterfølgende miljøkortlægning udføres af et eksternt prøvetagningsfirma og beskriver udbredelse, typer, omfang og lokaliseringer. Kortlægningen afsluttes med en miljøkortlægningsrapport. Vi hjælper bygherren med indhentning af tilbud og sikrer, at kortlægningen danner grundlag for et udbudsmateriale, der giver de bedst mulige forudsætninger for en korrekt miljøsanering.

Ressourcescreening og ressourcekortlægning
Cirkulært byggeri og genanvendelse fylder stadig mere i nedrivnings- og renoveringsopgaver. Vi tilbyder ressourcescreening og ressourcekortlægning med fokus på at identificere materialer, der kan genbruges, forberedes til genbrug, genanvendes eller nyttiggøres så højt som muligt i affaldshierarkiet.

Vi gennemgår bygningen systematisk og vurderer materialernes tekniske egenskaber, kvalitet, potentiale for demontering og eventuelt indhold af problematiske stoffer. Derudover inddrager vi vores viden om markedet og økonomiske forhold, så anbefalingerne er realistiske og værdiskabende.

MRK: Miljø- og ressourcekoordinator
Vi kan varetage rollen som Miljø- og ressourcekoordinator (MRK) i henhold til BEK nr. 496 af 21/05/2024 om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde.
Som MRK sikrer vi, at der udarbejdes en standardiseret nedrivningsplan ved selektiv nedrivning, at nedrivningen løbende kontrolleres og dokumenteres, og at processen gennemføres i fuld overensstemmelse med lovgivningen. Rollen bidrager til en tryg og gennemsigtig nedrivningsproces med korrekt håndtering af affald og materialer.

Kontaktperson

Helene Gaarn

Markedschef og seniorspecialist

+45 2550 0142

Kontaktperson

Helene Gaarn

Markedschef og seniorspecialist

+45 2550 0142

Logo for Thranekær

Landsdækkende Rådgivende Ingeniørvirksomhed