Et sikkert og velfungerende arbejdsmiljø er en forudsætning for et godt byggeprojekt. Hos Thranekær Rådgivende Ingeniører ser vi arbejdsmiljøkoordinering som en integreret del af løsningen – både i projekteringen og på byggepladsen. Vi løfter bygherres lovmæssige forpligtelser og skaber samtidig rammerne for en tryg, effektiv og sikker udførelse.
Vores arbejdsmiljøkoordinatorer har alle den lovpligtige uddannelse – og ikke mindst en praktisk forståelse fra byggepladsen. Det betyder, at vores rådgivning altid bygger på reel erfaring med, hvad der fungerer i hverdagen, hvilke processer der typisk udfordrer sikkerheden, og hvordan man bedst forebygger fejl og risici.
Vi samarbejder tæt med relevante arbejdsmiljøorganisationer, herunder BAM-BUS og BAR-BA, og arbejder efter Danske Ark og F.R.I.’s ydelsesbeskrivelse.
Arbejdsmiljøkoordinering i projekteringsfasen
Når vi varetager koordinationen i projekteringsfasen, sikrer vi, at arbejdsmiljø bliver tænkt ind fra starten. Det omfatter blandt andet:
- koordinering mellem de projekterende, så sikkerhed og sundhed indgår som en del af de generelle forebyggelsesprincipper.
- udarbejdelse af Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) – inkl. organisationsplan, byggepladstegning, tidsplan og foranstaltninger for særligt farligt arbejde.
- fokus på bygbarhed, sikker udførelse og gode driftsforhold.
- en grundig og veltilrettelagt overdragelse af PSS’en ved overgang til udførelsesfasen.
Målet er et bygbart projekt, hvor risici er tænkt igennem, minimeret og dokumenteret, inden entreprenørerne går i gang.
