Bæredygtighedsrådgivning

Hos Thranekær Rådgivende Ingeniører arbejder vi med bæredygtighed som en integreret del af bygherrerådgivningen. Vi skaber balance mellem de ressourcer, der investeres i byggeriet, og de miljømæssige, sociale og økonomiske kvaliteter, der skal opnås.

Bæredygtighed som del af bygherrerådgivningen
Vi udvikler bæredygtighedsarbejdet i tæt samarbejde med bygherrerådgivningen, uanset hvem der leverer den. Vi bidrager i de tidlige faser, hvor retning og ambitionsniveau fastlægges, og medvirker til at formulere ejendomsstrategi, bæredygtighedsvision, finansieringsgrundlag og det samlede bæredygtighedsprogram.

Bæredygtigheden skal samtidig koordineres med IKT, arbejdsmiljøkoordinering og miljø- og ressourcekoordinering, så projektets processer understøtter hinanden.

Et klart og brugbart bæredygtighedsprogram
Vores succeskriterier er præcision og sammenhæng i målsætninger, aftaler, organisering og processer. Et velformuleret bæredygtighedsprogram giver de projekterende et entydigt grundlag for arbejdet i design, udførelse og ibrugtagning.

Vi anbefaler, at vi bliver inddraget tidligt i projektforløbet. Sammen med bygherre udarbejder vi et målsat program, som både er forståeligt og realistisk og nemt at omsætte i projekteringen.

Ambitioner og enkeltydelser
Arbejdet omfatter blandt andet udvælgelse af de 21 prædefinerede enkeltydelser og fastlæggelse af ambitionsniveau. Vi sikrer, at specifikationerne tydeligt beskriver, hvad de projekterende, udførende og driftens organisation skal levere i design, byggeri, ibrugtagning og drift.

Målinger, evalueringer og justeringer
Effekterne af de valgte tiltag skal måles og vurderes efter hver projektfase. Hovedtidsplanen skal derfor afspejle, at der løbende skal beregnes og evalueres, før projektet kan gå videre. Vi bistår med at vurdere, om ambitionsniveau og aftaler skal fastholdes eller justeres, så projektet fortsat udvikler sig i den rigtige retning.

Kontaktperson

Alexander Beck

Afdelingsleder, Bæredygtighed & Miljø

+45 4418 1315

Kontaktperson

Alexander Beck

Afdelingsleder, Bæredygtighed & Miljø

+45 4418 1315

Logo for Thranekær

Landsdækkende Rådgivende Ingeniørvirksomhed