Renovering af Kokkedal Slot

Thranekær har udbedret dele af  den bærende konstruktion på Kokkedal Slot i Nordsjælland med respekt for slottets historiske værdi og daglige drift.

En mindre sætning af badeværelsesgulv afslørede mangelfulde forhold fra en tidligere renovering.
Konstruktioner uden tilstrækkelig bæreevne krævede statiske undersøgelser af bygværkets historie, samt destruktive undersøgelser og en målrettet forstærkning – alt udført med respekt for et bygværk fra 1700-talet, som fortsat er i drift.

Et gulv, der satte historien i gang

Det hele begyndte, da gulvet på et badeværelse på 2. sal satte sig 20–30 mm. Her blev Thranekær tilkaldt og fik til opgave at afdække årsagen.
Det der umiddelbart lignede en enkeltstående skade, viste sig at være begyndelsen på en langt mere omfattende opgave.

Når tidligere renoveringer gemmer på overraskelser

Undersøgelserne afslørede, at der i forbindelse med en tidligere renovering på 1. sal var udført arbejde, som ikke levede op til de nødvendige konstruktionsmæssige krav. Flere af de bærende dele havde simpelthen ikke den tilstrækkelige bæreevne i forhold til nedbøjning.
Med andre ord: Et badeværelsesgulv som førte os til en tidligere ombygning, der krævede forstærkning.

Destruktive undersøgelser i slotsbygning

At undersøge konstruktioner i en bygning fra 1700-tallet er lidt som at åbne en tidskapsel – En tidskapsel pakket ind i forsatsvægge og gips.
For at få adgang til de skjulte konstruktioner måtte vi foretage destruktive undersøgelser, hvorefter alt skulle lukkes igen på rekordtid, da slottet fortsat er i daglig brug. Dette krævede både præcision, planlægning og stor respekt for bygningens historiske værdi.

Et lille tegn – en stor indsigt

Projektet her har mindet os om, hvordan selv de mindste skader i et bygværk kan afsløre vigtige informationer om en bygnings tilstand. Og hvordan bevaring, bæredygtighed og forstærkning går hånd i hånd, når fortidens byggerier skal stå stærkt i fremtiden.

 

Kontaktperson

Nicklas Colding Blom

Afdelingsleder Konstruktioner, København

+45 2550 0104

Logo for Thranekær

Landsdækkende Rådgivende Ingeniørvirksomhed